Copyright © Nordlandssykehuset 2008 | Tlf. sentralbord: 75 53 40 00. Ansvarlig redaktør: Informasjonssjef Randi Angelsen.
Webredaktør: Wigdis Korsvik. E-post: postmottak@nlsh.no
![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
OM BLODTYPER
Blodtypen bestemmes av strukturer på overflaten av de røde blodlegemene. Hovedblodtypene er A, B og 0(null). Man arver anlegg for blodtypen A, B eller 0 fra hver av sine foreldre. Det betyr, at A, B og 0 arvemessig fører til typene AA, AB, AO, BB, BO og 00. AA og A0 er i praksis type A, slik som BB og B0 er type B. I eksemplet nedenfor er Mor type AO og Far type BO og denne kombinasjonen gir som det viser faktisk mulighet for at barna i denne familie kan få hele spektret av blodtyper (A, B, AB og O)
SLIK ARVES BLODTYPEN
|
Som blodgiver får man også bestemt sin Rhesus blodtype, som enten er RhD positiv eller RhD negativ. Rhesus D faktoren på de røde blodlegemene vil ofte gi anledning til antistoffdannelse (anti-D), hvis RhD positive blodlegemer gis til RhD negativ pasient. Omvendt kan RhD-negativt blod anvendes til RhD-positive pasienter uten risiko. Derfor tar vi hensyn til RhesusD undertypen ved blodtransfusion.
De fire hovedtyper A, B, AB og 0 kan være enten RhD positive eller RhD negative. Det gir mulighet for i alt 8 kombinasjoner. Disse typene fordeler seg i den norske befolkningen følgende prosentvis
A: 49%
0: 39%
B: 8%
AB: 4%
85% er RhD positiv
15% er RhD negativ
Ved overføring av røde blodlegemer må vi ta hensyn til giverens og pasientens blodtype. Da gies blod av samme type som pasienten eller som figuren under viser:






