OM BLODTYPER
Blodtypen bestemmes av strukturer på overflaten av de røde blodlegemene. Hovedblodtypene er A, B og 0(null). Man arver anlegg for blodtypen A, B eller 0 fra hver av sine foreldre. Det betyr, at A, B og 0 arvemessig fører til typene AA, AB, AO, BB, BO og 00. AA og A0 er i praksis type A, slik som BB og B0 er type B. I eksemplet nedenfor er Mor type AO og Far type BO og denne kombinasjonen gir som det viser faktisk mulighet for at barna i denne familie kan få hele spektret av blodtyper (A, B, AB og O)


SLIK ARVES BLODTYPEN


Som blodgiver får man også bestemt sin Rhesus blodtype, som enten er RhD positiv eller RhD negativ. Rhesus D faktoren på de røde blodlegemene vil ofte gi anledning til antistoffdannelse (anti-D), hvis RhD positive blodlegemer gis til RhD negativ pasient. Omvendt kan RhD-negativt blod anvendes til RhD-positive pasienter uten risiko. Derfor tar vi hensyn til RhesusD undertypen ved blodtransfusion.
De fire hovedtyper A, B, AB og 0 kan være enten RhD positive eller RhD negative. Det gir mulighet for i alt 8 kombinasjoner. Disse typene fordeler seg i den norske befolkningen følgende prosentvis

A: 49%
0: 39%
B: 8%
AB: 4%

85% er RhD positiv
15% er RhD negativ

Ved overføring av røde blodlegemer må vi ta hensyn til giverens og pasientens blodtype. Da gies blod av samme type som pasienten eller som figuren under viser: